— HVAD ER BAARUP MOTORSPORT? —

Baarup Motorsport er et dedikeret team inden for både karting, asfaltsport og iRacing. Vi startede i simracing i 2023 og tog i 2025 skridtet ind i den virkelige racer- og gokartverden. I år stiller vi op i både dansk karting og Seven Racing, hvor vi fortsætter vores udvikling på tværs af forskellige motorsportsgrene.

Teamet er grundlagt af Alfred Lange Sckerl med en klar mission: at hjælpe kørere med at udvikle sig – uden at det behøver at koste en formue. Uanset om du aldrig har siddet i en gokart før, eller du er en erfaren racerkører, er der plads til dig hos os.

Vi deltager i en bred vifte af events, lige fra store iRacing-specialløb til de forskellige danske gokart- og banesportsserier. Det der gør Baarup Motorsport unikt, er vores stærke fællesskab – vi er først og fremmest venner, og vi støtter hinanden både på og uden for banen. Samtidig holder vi omkostningerne nede, så alle kan være med.

Vil du være en del af teamet? Så tag kontakt og bliv en del af fællesskabet!

VORES KØRERE